GÅRSLEV KIRKE - ET ÅBENT FÆLLESSKAB FOR ALLE

dåbsjubilæums gudstjeneste

Hvert andet år indbyder vi to årgange til fejring af deres dåb. I år drejer det sig om børn, der er født i 2016 & 2017. Vi fejrer dem, men alle er hjertelig velkommen til festen i kirken.
I år får vi besøg af gruppen Beat&BrøL. Hvordan var Jesu liv? Det vil Beat&BrøL undersøge!
Sammen med Anders & Morten tager Beat & BrøL deres seje tidsmaskine tilbage til da Jesus blev født og følger ham lige til han dør og genopstår igen. Hver oplevelse på vejen - fødsel, 12 års påskefest, Zakæus, går på vand og til sidst korsfæstelse og genopstandelse - får en sang med på vejen. Anders og Morten spiller selv alle instrumenter på scenen, så både arme (klaver, bas, guitar, banjo, harmonika og mandolin) og ben (diverse rytmiske fodpedaler) kommer i brug. Så glæd dig til en underholdende musikalsk tidsrejse med Beat&BrøL møder Jesus.
Efter gudstjenesten er der pandekager og is i Kirkehuset til alle dåbsjubilarerne og deres familie.