Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sogneaften ved Esben Kjær

JUN
16

Sogneaften ved Esben Kjær


Torsdag d. 16. juni 2022 (hele dagen)
Gårslev sognegård, Skolegade 22, 7080 Børkop
Sogneaften ved Esben Kjær

Esben Kjær er radiovært på programmet "Bagklog på P1" - Tidligere vært på P1 Debat, Orientering, Ordet er Dit, Ring til Regeringen og Radio 24syv Eftermiddag.

I 2012 døde Esben Kjærs søn Sebastian og skrev efterfølgende bogen "Min usynlige søn - Kunsten at leve med sine døde resten af livet".

Esben Kjær har skrevet endnu en bog ”Døden – en overlevelsesguide”. Foredraget er baseret på bogen og er en meget konkret, hands-on introduktion til, hvad man som efterladt stiller op med døden og sorgen: Hvordan man navigerer i den, hvor man kan handle og hvor man bare skal lade sig slæbe med. 

Før snakkede ingen om døden. Nu snakker alle om den i en grad, så efterladte har svært ved at finde rundt. Det bliver ikke lettere af, at meget af det, der bliver sagt og skrevet om døden er ukonkret, svævende og gør døden til en næsten metafysisk størrelse. Og denne tilgang er ikke nyttig, fordi vi danskere ved så lidt om sorg, at jeg ikke tøver med at kalde os sorg-inkompetente – hvorfor vi ender med af famle hjælpeløst rundt i sorgen.  

Bogen og foredraget er et forsøg på at skære igennem og give de efterladte al den viden, de har brug for i én samlet pakke - en meget konkret én, for min tilgang er meget praktisk og konkret, fordi det er dér handlemulighederne ligger. Den bygger dels på min efterhånden meget store erfaring om død og sorg baseret dels på min omfattende research, dels mit møde med tusinder af efterladte – og så selvfølgelig mine egne dyrekøbte erkendelser. Dels har jeg under tilblivelsen af ”Døden – en overlevelsesguide” interviewet en lang række af landets førende eksperter indenfor forskellige aspekter af sorg”, og foredraget er også fuld af deres indsigter. Jeg står altså på flere ben, når jeg taler – jeg er både erfaringsramt og ”ekspert”.

Grundantagelsen i foredraget er, at der i den efterladte er en stor, sort kerne af sorg, hvor man ikke kan handle, men hvor man er nødt til at overgive sig og lade sig slæbe med af sorgen, mens sorgen arbejder med én (det er nemlig ikke omvendt). Dette skal man erkende og overgive sig til, ellers gør man sorgen værre. Og det er svært i en kultur, hvor vi er vant til at handle os ud af vores problemer.  Men selv om man ikke kan handle, er der en masse frihed i at vide, hvad der sker med én og hvorfor, når man bliver kastet kastet rundt i sorgens voldsomme processer – og at det, man føler, faktisk er normlat. 

Men udenom denne sorgens grundkerne er der masser af ting, vi kan gøre – og afhængig af, hvad og hvor meget vi gør, bliver turen gennem sorgen enten mere eller mindre hård. Et par hurtige eksempler: Når den elskede dør, siger reglerne, at han skal være begravet indenfor otte dage. Denne regel stammer fra en tid uden kølige rum og er idiotisk – det tager længere tid følelsesmæssigt at erkende døden og sige farvel. Så søg om forlængelse til 14 dage – den får alle, og den gør en stor forskel. Eller hvorfor ikke tage den døde med hjem? Ingen ved, at man kan – og selv om det måske lyder morbidt, siger alle, der har gjort det, at det giver en helt anden mulighed for det vigtige, langstrakte farvel. Dette er bare to eksempler på konkrete handlemuligheder, der gør en forskel. 

Foredraget giver blandt andet indsigter om følgende: 

Før døden: De fleste dør efter længere tids sygdom, og som pårørende er dødsprocessen absurd opslidende. Hvordan overlever man bedst i det, og hvad kan man gøre for at gøre processen mindre hård? 

Fra død til begravet: I denne meget korte og ekstremt intense periode skal man i omtåget tilstand træffe en masse vigtige beslutninger om ting som begravelse og gravsted, der sætter retningen for de næste mange års sorg. Her er det særlig vigtigt at vide, hvad man gør, for de kan ikke gøres om.

Hvad gør sorgen ved mig? Før troede vi, at sorgen var en sygdom vi skulle kureres for. Nu siger sorgforskningen, at den er en livslang følgesvend, vi skal integrere og bære med os. Men hvordan gør man det? 

Sorgens spiritualitet. De fleste tænker på sorg som et psykologisk problem. Men sorgen er i høj grad en eksistentiel erkendelsesrejse, der påvirker alt, hvad vi tænker om livet, døden, universet og Gud. Sorgen kan også være en spirituel opvågnen. 

Hvordan lever man med de døde: Psykologiens fader Freud så døden som et adskillelsesprojekt, hvor vi sagde farvel til vores døde. Den fejlforståelse har psykologer og samfund hængt fast i lige siden. Men i dag siger sorgforskningen det, menneskeheden sådan set altid har vidst: At de døde ikke går væk, men at vi skal finde måder at bære dem med os videre på resten af vores eget liv. Men hvordan gør man det?