Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Valgforsamling i Gårslev Sognegård

SEP
20

Valgforsamling i Gårslev Sognegård


Tirsdag d. 20. september 2022, kl. 19:30
Gårslev Sognegård, Skolegade 22, 7080 Børkop
Valgforsamling i Gårslev Sognegård

Mød op til menighedsrådsvalget 2022 og brug din stemme.

Vil du være med til gøre en forskel for dit lokalsamfund? Fællesskabet i sognet? Og din lokale kirkes liv? Så mød op til valgforsamlingen. På valgforsamlingen kan du både stille op til valget og være med til at forme det nye menighedsråd.

Dagsorden:

1. Velkomst ved valgbestyrelsen.

2. Valg af dirigent.

3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.

4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.

5. Kandidaternes egen præsentation.

6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.

7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.

8. Skriftlig og hemmelig afstemning.

9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.

10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.

11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.

12. Eventuelt.

Offentlighed og deltagelse i valgforsamlingen

Valgforsamlingen er offentligt tilgængelig, hvilket betyder, at alle interesserede har mulighed for at overvære valgforsamlingen. Det er kun medlemmer af folkekirken med valgret i sognet, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen.