Beskrivelse af Gårslev Kirke
Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit inventar et besøg værd. Med sit røde tårn og delvis hvide, delvis grå skib og kor drager den øjet til sig.
Kor og skib:
Går man en tur rundt om kirken og kigger indenfor, ser man, at den er bygget ad flere gange. Der er to slags byggemateriale: kvadersten og tegl. Ældst er den østlige del med kor og skib, bygget i 1100-tallet af fint tilhugne kvadre. Et stort byggeprojekt på den tid, og alle arbejdsføre mænd i sognet har sikkert deltaget i arbejdet, måske under ledelse af en storbonde. Den lille kirke blev opført i romansk stil med små, rundbuede, højtsiddende vinduer og rundbuet korbue. De små vinduer er bevaret i kirkens nordside.
I korets sydside ses en sjældenhed: et lavtsiddende rundt vindue. Her har der været en åbning, hvorigennem præsten kunne række de spedalske nadveren. På skibets nordside ses omridset af den for længst tilmurede kvindedør. Kirken fik træloft i både skib og kor.
Forlængelse mod vest og tårn:
Omkring 1300 blev kirken forlænget mod vest. Man anvendte dels kvadre og dels munkesten. De meget tykke mure kan tyde på, at forlængelsen skulle være underbygning til et tårn. Tilbygningen fik i det indre en muret hvælvning med gotisk spidsbue ind mod det gamle skib. Også koret blev på denne tid overhvælvet.
Endnu en gang, vel i 1400-tallet, blev kirken forlænget mod vest, denne gang med det kraftige tårn af røde munkesten. Det fik også hvælvet underrum med spidsbue ind mod skibet, og dette udgør således en naturlig del af kirkerummet. Tårnet har smukke kamtakkede blændingsgavle mod øst og vest. Et trappehus med vindeltrappe blev i 1800-tallet opført på tårnets sydside.
Sakristi:
En sidste forlængelse fik kirken i 1700-tallet. Slægten Bolvig, som besad sognets største gård, Nebbegård - og som også ejede kirken - byggede et kapel ved korets øst ende. Det blev som det gamle kor og skib opført af kvadre og udgør sammen med disse bygningsdele en harmonisk helhed. Bolvig-slægten solgte i begyndelsen af 1800-tallet selve kirken til sognet, og få år senere også kapellet, som nu er indrettet til sakristi.
Over mange hundrede år:
Våbenhuset med kirkens indgangsdør er egentlig af gammel dato, men ombygget med små mursten i 1800-tallet. - Som det s
es, strækker kirkens historie sig over mange hundrede år. Bygherrerne var vel sognets folk, og ejerne af Nebbegård har sat præg både på bygningen og inventaret. Ved opgangen til koret ligger i gulvet to slidte ligsten, minder om to herredsfogeder, som i l600-tallet beboede Nebbegård. Og på kirkegården findes en gammel gravsten over et ægtepar af Bolvig-slægten.
Klokke og pengeblok:
Allerede i det fjerne hører man Gårslev kirkes dybe klokke, som ved gudstjenestetid, morgen og aften lader sin indbydelse lyde ud over by og sogn. Klokken har en diameter på knap 1 m. og er støbt i 1953 af Gamst og Lund, København.
Inden for i våbenhuset står en kraftig pengeblok i egetræ, solidt armeret, fra 1600-tallet
Vievandskar, krucifiks og Fregatten Jylland:
På vej ind i kirken ser vi i døråbningens venstre side en sten med kors i rundbuefelt, måske rest af et vievandskar fra katolsk tid.
Lige over for fanges øjnene af det store krucifiks, hvis 4 latinske bogstaver øverst, INRI, forkynder hvad det drejer sig om herinde: Jesus fra Nazaret Rex (konge) Jødernes. Kirkens altertavle afsluttes foroven med et lignende krucifiks. Dermed er retningen og orienteringen herinde givet: Mod øst, koret og alteret.
I samme retning peger skibet midt i kirken, en model af Fregatten Jylland, fra 1955. - Men lad os begynde nederst i kirken, ved orglet
Orgel:
Orglet er fra 1977, bygget af Bruno Christensen, og gør med sine 13 stemmer, 2 manualer og pedal god fyldest både som koncertorgel og støtte for menighedssangen.
Stolegavle, præstetavle og ligsten:
Vender vi os om, bemærker vi de lange rækker af kirkestole, hvis gavle er udsmykkede med forskellige medaljoner. Gå selv på opdagelse i dem. De er fra 1930. Et par år forinden havde man på triumf- og nordmuren fundet kalkmalerier med korsfæstelsen og dommedag, men de blev overhvidtede igen. Bemærk i det hele taget kirkens lyse farver, som den fik ved en omfattende restaurering i 1972, hvor også prædikestolen og altertavlen blev sat i stand. På vor vej op gennem kirken ser vi til venstre en nyere, trefløjet præstetavle og i den næstøverste stolegavl til højre skriftfeltet fra en tidligere degnestol (1693). I midtergangen mellem døbefont og prædikestol ligger de slidte gravsten over to herredsfogeder fra 1600-tallet: Peder Søfrinsen og Søren Pedersøn. Begge gravstenene er indrammede med de 4 evangelisters symboler i hjørnerne.
Døbefont :
De samme 4 evangelister finder vi på prædikestolen, ligesom der på døbefontens fod ses 4 mandshoveder. Fontens kumme har udvendigt en arkadefrise med 13 buer. Døbefonten er af alder som kirken og var i en årrække pudset og kalket, men blev afrenset i 1882. Et mindre sydtysk dåbsfad fra ca. 1575 viser Marias bebudelse.
Prædikestol og lydhimmel:
Prædikestolen i renæssancestil er lidt nyere. I felterne øverst står på latin HERRENS ORD FORBLIVER TIL EVIG TID, tillige med årstallet 1601.
Nederst ses indskriften SALIGEE ERE DE SOM HØR GUDS ORD OCH BEEVARERE MADZ HENDRCKSØN (giverens navn).
I 1678 tilføjer kirkens daværende ejer, Jens Lauridsen Risom, de udskårne figurer i buerne og bekoster samtidig altertavlen og lydhimlen, alt sammen lavet på Hans Nielsen Bangs billedskærerværksted i Middelfart. Figurerne forestiller de 4 evangelister samt Jesus i midten. Lydhimlen bærer en krone øverst og på undersiden en due under en forgyldt 8-takket stjerne, omkranset af en ligeledes forgyldt ring. Over og under den snor sig vinranker. Alt sammen symboler, som peger på 3-enigheden: Gud Fader, Søn og Helligånd.
Lydhimlens kant bærer siden en restaurering i 2011 inskriptionen: "Johannes 1.v.4: I ordet var liv, og livet var menneskers lys"
Alterbord:
Treenighedsmotivet går igen i de ligesidede trekanter, indvævet med guldtråd, i alterbordets antependium fra 1998. Ligeledes minder to store lysestager os om de to pagter, mens den 7-armede betegner Helligåndens nærvær. Ved højmessen er også nadverens hellige kar fremme, bl.a. kalken, der er indgraveret Jochum Risum Karren Laurids Daatter Bang, og disken med et i cirkler indlagt kors, hvis arme har form som stiliserede fisk. På oblatæskens låg ses årstallet 1863.
Altertavle:
Over alterbordet hæver sig altertavlen som et livfuldt billedskærerarbejde i senbarokstil. I dens topstykke ses givernes våbenskjold og navnetræk, JLR.S: Jens Lauridsen Risum (og hustru) Sophie. På hver side står soldater med lanser m.v. De forbinder feltet med korsfæstelsesscenen øverst.
Krucifikset deroppe hæver sig over 5 figurer, 4 kvinder som fulgte Jesus tillige med disciplen Johannes. Ved korsets fod ses også en hovedskal og to korslagte knogler, symbol på Jesu sejr over menneskets forgængelighed og død. Men altertavlens centrale felt er det store maleri, hvilket blev gjort tydeligt med inskriptionen, som blev føjet til ved restaureringen i 2011: "For således elskede Gud verden at han gav sin enbårne søn for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv Johs. 3v.16.
Nederst på altertavlens fodstykke står nadverens indstiftelsesord med gyldne frakturbogstaver. To store udskårne engle, stående på en sokkel, forbinder alterbordet, og dermed dets nadvergæster her, med nadverscenen inde i maleriet. Det er en kopi fra 1842 efter Leonardo da Vincis Den Hellige Nadver, malet direkte på de gamle egetræsbrædder.
Alterbillede: Den Hellige Nadver:
Kirkerummet og inventaret orienterede os fra begyndelsen mod ko
ret og alteret, hvor to engle peger og byder os inden for til den hellige nadver, Guds riges måltid. Det er dramatisk skildret og fuldt af liv. I midten ses Jesus som den eneste i fuldkommen ro, indbydende, åben. Oven over åbner 3 vinduer (igen 3-enigheden) til en horisontlinje, som sammen med den lodrette linje i Jesusskikkelsen danner et kors, billedets usynlige centrum. Her går hele den bibelske historie og kirkens, tillige med gudstjenestens forkyndelse søndag efter søndag, op i en højere enhed. Mens de tre vinduer åbner mod tilværelsens horisont, Himlen, Guds evighed, aktualiseres Jesu indbydelse til sine første disciple her og nu i Gårslev kirke, dens udsmykning og ordet som lyder der.
Historie, nutid og evighed bliver til ét under den gamle indbydelse Kom og se! og løftet, som Jesus lod følge med: I skal se Himlen åben over Menneskesønnen.
VEJKIRKE:
Gårslev kirke er en vejkirke. Det betyder, at kirken er åben for enhver, som måtte have lyst til at besøge den, hvad enten det er for at se den eller det er for at søge stilhed til bøn og andagt.
I våbenhuset er kirkebladet og en folder om kirken lagt frem til gratis afbenyttelse. Til personlig andagt finder man på degnestolens pult ved prædikestolen Den Danske Salmebog tilligemed Bibelen på dansk, engelsk og tysk.
Ønsker man en samtale med kirkens præst, ligger præstegården umiddelbart øst for kirken, ligesom graveren almindeligvis er at træffe på kirkegården inden for normal arbejdstid.
Kirken er åben mandag til fredag (i sommermånederne hele ugen) fra kl. ca. 9 - 16.
