GÅRSLEV KIRKE - ET ÅBENT FÆLLESSKAB FOR ALLE

kirkelig velsignelse

Hvad er en kirkelig velsignelse


Er man blevet borgerligt gift, evt. på rådhuset, er det muligt senere at få en kirkelig velsignelse. Ved en kirkelig velsignelse får parret Guds velsignelse over deres ægteskab.

Velsignelseshandlingen foregår i kirken og ligner en kirkelig vielse. Dog med den forskel, at tilspørgslen begynder med: "NN og NN, I er allerede rette ægtefolk og er i dag kommet ind i Guds hus for at få Guds velsignelse over jeres ægteskab."
Herefter siger I ja til at ville elske og ære hinanden i medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad.

I kan få en kirkelig velsignelse i kirken, hvis I bor i sognet eller på anden måde har tilknytning til sognet.
Og at den ene af jer eller I begge er medlem af folkekirken


Det skal I gøre


Kontakt sognepræsten og aftal tidspunkt for den kirkelige velsignelse


Før den kirkelige velsignelse


Før velsignelsen skal I sammen have en samtale med præsten.
Ved samtalen vil præsten gerne vide lidt om jer selv, jeres forhold, og hvad der betyder noget for jer i livet.
I skal også vælge salmer og snakke om forløbet i kirken.

Pyntning af kirken aftales med graveren